Fantastisk weekend - ihvertfald rent vejrmæssigt.
Det er det bedste vejr, vi nogensinde har haft dernede - men også det dårligste fiskeri.
Allerede da vi ankom torsdag aften hørte vi, at fiskeriet ikke var noget at prale af pt. Det var svært, fiskene er ikke hvor de plejer og pladser som plejer at være gode er groet til med vegetation.
Men fredag var vi ude og prøve - en masse små isinger, så de yngler fint. Men også et par pæne røde blev det til. Men absolut ingenting i forhold til hvad fiskeriet plejer at være.
Lørdag var vejret fantastisk og vi startede med jagten på rødspætter - noget der plejer at være sikkert. Men nej, Mathias fik en enkelt som var lige under målet. Så vi opgav til sidste de røde og gik på jagt efter skrubber og var langt omkring, men til sidst fandt vi skrubber, isinger og en enkelt rød på samme drev.
Søndag var også svær - vi startede ud med at prøve efter rødspætterne og hvar, men vi drev alt alt for meget. Så til sidst satsede vi om og prøvede et nyt spot, som vi havde fået fra en anden båd. Så der lykkes det at få skrubber, rødspætte og isinger - alle forbedringer i forhold til lørdagens resultat men ikke vinderfisk.
Som team endte vi som nr. 62 så ikke vores bedste år.
Det var Mathias' sidste år som junior, så han havde håbet at kunne afslutte med en sejr, nu han blev nr. 2 sidste år. Men når fiskeriet ikke var bedre var det svært og han endte som nr. 7
Det kan godt være vi ikke fangede store pæmiefisk, men fine spisefisk kom der med hjem i fryseren hver dag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar