Team Lima opstod i 2008 da det blå lyn blev indkøbt, efter i 2 år at have fisket P&T søerne tynde.

Lima er en Karnic 2050 årgang 2008, bygget på Cypern og importeret dengang der var en dansk forhandler af Karnic. På hækken sidder Suzuki 140 HK, der gør at der også kan leges med vandski og tube. Af udstyr kan nævnes Simrad NSS12 evo2, Simrad NSS9 evo2 med 3D structure scan og chirp, Garmin AIS 600, Simrad AP24 autopilot, Simrad RS10 VHF-radio, Webasto oliefyr til de kolde dage, Cannon MAG20 el-riggere og targabøjle. Dertil en hulens masse stangholdere, fiskegrej og grill-udstyr til turene. Til at bære alt dette en Brenderup 3 tons boogietrailer - som er rigeligt til alt hvad vi skulle finde på at smide i den.

Det er siden da blevet til mange gode både fiske- og hyggeture.

Lima er både til sjov og fiskeri, så vores ture varierer mellem både seriøse fisketure, sjove/hygge fisketure og bare hygge på vandet.

Team Lima består af skipper Linda og gast Mathias på 16 år og en stor del af turene har vi også Kenneth med ude. Mathias har været gast på Lima siden han var 6 år, så han har godt styr på det at være gast. Men han gør sig også fortrinligt som skipper, når han får overladt rattet. Til april erhverver han sig speedbådscertifikat, så må han sejle Lima uden mor er med.

2017 var ikke Lima's år. Alt for få ture på vandet, vejret spillede aldrig rigtig sammen med tiden til at komme ud. Konkurrencerne gik ikke imponerende og der var bare at se til hele tiden.

Til gengæld var der så tid til at få skiftet en masse udstyr. I 2017 er begge skærme skiftet ud, så væk med Garmin 4008 og Furono ekkolod og ind med to Simrad skærmen 9" og 12". Styringen er skiftet til hydraulisk og autopilot opgraderet til en AP24.
Vi sluttede af med at få syet fuldkaleche, så nu har vi ekstra god plads, når vi ligger i havnen og vejret måske er dårligt - især på de ture hvor vi bor i båden (Klintecup, TMB osv)

Men 2018 er allerede startet bedre ud end 2017. Vi har været på vandet flere gange allerede (skrevet i starten af marts) og selvom fiskeriet har været svingende, har vi haft gode ture og fisk med hjem i fryseren.

I 2018 har vi også valgt at kaste noget af vores energi i Børnens Lystfisker Akademi (BLFA) hvor Mathias skal ud som instruktur på kuttertur fra Helsingør og en uge til Enebærodde og sejle med børn på havsafari og fladfiskeri.
Så hvis I vil hjælpe udsatte børn og børn uden de store muligheder for ferie, så støt op om BLFA - find dem på facebook - man kan både hjælpe med at stille båd til ture og økonimisk ved at donere til at give børn oplevelser.

I 2018 byder kalenderen på

SSK klubmesterskaber
Familieture med SSK
Klintecup
Trolling Master Bornholm
NJSK Havfiskekonkurrence
DM i artsfiskeri i Nyborg
DM i makrel - makrelfestival
Juniortur med SSK
Kinnarps Garmin fiskefestival
DM i fladfisk

Og selvfølgelig alle hyggeturene, ture med Gourmet Bådene og andre bådvenner
Det vigtigste er, at vi hygger os på vandet

Sidevisninger i alt

mandag den 22. september 2014

Endnu en pr. til Mathias

Det lykkes også Mathias at lave pr. i ising med denne fine plade af en ising på 540 gram

Klubmesterskab Mullerup

Mathias var gast hos Kim - Big Bandit - til klubmesterskabet i Mullerup.
De fik nogle fine fisk og Mathias fik pr. i rødspætte med denne flotte fisk på 1,050 kg

søndag den 21. september 2014

Farvel Mullerup. En hyggelig weekend er slut
Susanne danser en afsked

lørdag den 20. september 2014

fredag den 19. september 2014

Så er det i eftermiddag turen går til Mullerup til 4. afd. af klubmesterskabet.
Weekenden bliver traditionen tro startet på Skipperkroen til en gang wienerschnitzel


søndag den 14. september 2014

Mathias hev en 5. plads hjem i juniorrækken til DM i Onsevig

Så er vi her. Konkurrencen er aflyst i dag, så nu venter vi på præmieoverrækkelse kl 11

fredag den 12. september 2014

onsdag den 10. september 2014

Så er der nedtælling til det 3. DM inden for en måned. Denne gang er det de flade der står for skud.
Det er i den kommende weekend det står på

søndag den 7. september 2014

Sådan drenge. Godt gået. Team Uschi med Mathias som gast scorede fede præmier til DM i småbådsfiskeri

Så er starten gået til andendagen  til DM

lørdag den 6. september 2014

Team Uschi med Lima gast Mathias  lagde godt fra med en kæmpe flot skrubbe på 1390 urenset  og 1260 renset vægt. Dagens største skrubbe

Så er de første både i havn og indvejning en starter om 15 min

Så er starten gået til DM i småbådsfiskeri i Helsingør