Team Lima opstod i 2008 da det blå lyn blev indkøbt, efter i 2 år at have fisket P&T søerne tynde.

Lima er en Karnic 2050 årgang 2008, bygget på Cypern og importeret dengang der var en dansk forhandler af Karnic. På hækken sidder Suzuki 140 HK, der gør at der også kan leges med vandski og tube. Af udstyr kan nævnes Simrad NSS12 evo2, Simrad NSS9 evo2 med 3D structure scan og chirp, Garmin AIS 600, Simrad AP24 autopilot, Simrad RS10 VHF-radio, Webasto oliefyr til de kolde dage, Cannon MAG20 el-riggere og targabøjle. Dertil en hulens masse stangholdere, fiskegrej og grill-udstyr til turene. Til at bære alt dette en Brenderup 3 tons boogietrailer - som er rigeligt til alt hvad vi skulle finde på at smide i den.

Det er siden da blevet til mange gode både fiske- og hyggeture.

Lima er både til sjov og fiskeri, så vores ture varierer mellem både seriøse fisketure, sjove/hygge fisketure og bare hygge på vandet.

Team Lima består af skipper Linda og gast Mathias på 16 år og en stor del af turene har vi også Kenneth med ude. Mathias har været gast på Lima siden han var 6 år, så han har godt styr på det at være gast. Men han gør sig også fortrinligt som skipper, når han får overladt rattet. Til april erhverver han sig speedbådscertifikat, så må han sejle Lima uden mor er med.

2017 var ikke Lima's år. Alt for få ture på vandet, vejret spillede aldrig rigtig sammen med tiden til at komme ud. Konkurrencerne gik ikke imponerende og der var bare at se til hele tiden.

Til gengæld var der så tid til at få skiftet en masse udstyr. I 2017 er begge skærme skiftet ud, så væk med Garmin 4008 og Furono ekkolod og ind med to Simrad skærmen 9" og 12". Styringen er skiftet til hydraulisk og autopilot opgraderet til en AP24.
Vi sluttede af med at få syet fuldkaleche, så nu har vi ekstra god plads, når vi ligger i havnen og vejret måske er dårligt - især på de ture hvor vi bor i båden (Klintecup, TMB osv)

Men 2018 er allerede startet bedre ud end 2017. Vi har været på vandet flere gange allerede (skrevet i starten af marts) og selvom fiskeriet har været svingende, har vi haft gode ture og fisk med hjem i fryseren.

I 2018 har vi også valgt at kaste noget af vores energi i Børnens Lystfisker Akademi (BLFA) hvor Mathias skal ud som instruktur på kuttertur fra Helsingør og en uge til Enebærodde og sejle med børn på havsafari og fladfiskeri.
Så hvis I vil hjælpe udsatte børn og børn uden de store muligheder for ferie, så støt op om BLFA - find dem på facebook - man kan både hjælpe med at stille båd til ture og økonimisk ved at donere til at give børn oplevelser.

I 2018 byder kalenderen på

SSK klubmesterskaber
Familieture med SSK
Klintecup
Trolling Master Bornholm
NJSK Havfiskekonkurrence
DM i artsfiskeri i Nyborg
DM i makrel - makrelfestival
Juniortur med SSK
Kinnarps Garmin fiskefestival
DM i fladfisk

Og selvfølgelig alle hyggeturene, ture med Gourmet Bådene og andre bådvenner
Det vigtigste er, at vi hygger os på vandet

Sidevisninger i alt

lørdag den 27. august 2016

En flok glade unger til juniortur med SSK

Dejligt vejr til juniortur

Mini Lima har debut i Øresund. Desværre med et motorstop så de er kommet på slæb. Men mon ikke den bare er druknet og kommer i gang igen senere

mandag den 22. august 2016

Så er DM i markel 2016 overstået og sikke en weeekend.
Fantastisk fiskeri især om lørdagen, hvor der var utrolig mange makreller. Vi havde over 100 oppe og vende i båden og Mathias fangede 40-50 stykker på fluestangen. De bed simpelthen på alt. Så lørdag var vi noget smadret, da vi kom i havn. Dels af et meget travlt fiskeri men også et ret gyngende vejr og lidt vælten rundt på båden. Kroppen var godt brugt. Søndag var der knap så mange fisk til gengæld var gennemsnitsvægten højere end om lørdagen.

Resultaterne kan vi ikke klage over. Mathias blev juniormester og nr. 5 samlet. Som team blev vi nr. 3 - samme som sidste år. De havde aflyst flue-fiskedelen, da de ikke havde skrevet, at man skulle forhåndstilmelde sig kategorien (skulle man nemlig ikke sidste år) så som plaster på såret var Carsten Faber fra Hvidovre Sport hurtig og lavede en fluekonkurrence for os, som havde sat sig op til at fluefiske. Den vandt Mathias med en flot makrel på 844 gram skarpt efterfulgt at Mike fra Team Uschi som fangede en på 826 gram






Fantastisk flot lørdag morgen da vi lettede fra havnen kl. 5









Min største på turen - kan ikke huske vægten, men et sted mellem 800 og 900 gram

De 3 juniorvindere - SSK slog hårdt til
1. Mathias - Team Lima
2. Marie - Miss Quick
3. Mike - Team Uschi




lørdag den 20. august 2016

Tror det er det vildledte makrelfiskeriet vi har prøvet. Der mangler stadig de helt store men for fanden der er mange på 600-700 gram. Hurtigste bid er 6 sekunder på fluestangen

De bliver større og større

Der er kommet gang i fiskeriet. Det regner lidt ind imellem og det gynger lidt. Vejret var noget bedre i går. Men det er okey

Så er kl. 5 og starten til DM i makrel er gået. Vi er på vej til fiskepladsen i fantastisk vejr

fredag den 19. august 2016

Så er vi vel ankommet til Sjællands Odde og klar Tim DM i weekenden

Lidt fiskeri på vej til Odden. Åndssvage fjæsinger

Så er to både lettet fra Hammer bakke havn med kurs mod Sjællands Odde til DM i makrel

torsdag den 18. august 2016


Så fik Lima'en langt om længe ny spulepumpe, efter den ikke har virket i flere år. 
Så den stod til udskiftning og når det nu skulle være, kunne det lige så godt blive lavet ordenligt.
Så det blev med skroggennemføring - og så måtte de to gennemføringer fra motorbrønden jo også udskiftes, for der kunne jo ikke sidde sådan to i plastik når der kom en fin i messing til pumpen.







Tak til Stenteq Marine for super flot arbejde. Som altid ser det godt ud og er vel gennemtænkt.




tirsdag den 16. august 2016

Makrelfestival - DM i makrel

Så er det i weekenden at det går løs. Og vi glæder os.
Vejret ser nogenlunde okey ud, men det ændrer sig jo hele tiden.
Men vi krydser fingre for godt vejr og masser af fisk.

De foregående to år er gået super godt, mon vi kan gøre hattrick på præmiebordet ??
Vi vil ihvertfald gøre vores. Men uanset hvad, ser vi frem til en hyggelig weekend i selskab med andre teams.
Vi ved jo allerede, at Team Uschi, Team Online, Team Offline og Miss Quick gør os selskab deroppe. Så det gode selskab er hjemme


torsdag den 4. august 2016

ØV ØV ØV

Så blev familieturen med SSK til Sjællands Odde aflyst.
Vejret vil bare slet ikke lege med.


mandag den 1. august 2016

Så krydser vi fingre for, at vi skal på Odden i weekenden og fange makreller til SSK familietur. Som sædvanligt er det jo vejr-udsigten som bestemmer