Team Lima opstod i 2008 da det blå lyn blev indkøbt, efter i 2 år at have fisket P&T søerne tynde.

Lima er en Karnic 2050 årgang 2008, bygget på Cypern og importeret dengang der var en dansk forhandler af Karnic. På hækken sidder Suzuki 140 HK, der gør at der også kan leges med vandski og tube. Af udstyr kan nævnes Simrad NSS12 evo2, Simrad NSS9 evo2 med 3D structure scan og chirp, Garmin AIS 600, Simrad AP24 autopilot, Simrad RS10 VHF-radio, Webasto oliefyr til de kolde dage, Cannon MAG20 el-riggere og targabøjle. Dertil en hulens masse stangholdere, fiskegrej og grill-udstyr til turene. Til at bære alt dette en Brenderup 3 tons boogietrailer - som er rigeligt til alt hvad vi skulle finde på at smide i den.

Det er siden da blevet til mange gode både fiske- og hyggeture.

Lima er både til sjov og fiskeri, så vores ture varierer mellem både seriøse fisketure, sjove/hygge fisketure og bare hygge på vandet.

Team Lima består af skipper Linda og gast Mathias på 16 år og en stor del af turene har vi også Kenneth med ude. Mathias har været gast på Lima siden han var 6 år, så han har godt styr på det at være gast. Men han gør sig også fortrinligt som skipper, når han får overladt rattet. Til april erhverver han sig speedbådscertifikat, så må han sejle Lima uden mor er med.

2017 var ikke Lima's år. Alt for få ture på vandet, vejret spillede aldrig rigtig sammen med tiden til at komme ud. Konkurrencerne gik ikke imponerende og der var bare at se til hele tiden.

Til gengæld var der så tid til at få skiftet en masse udstyr. I 2017 er begge skærme skiftet ud, så væk med Garmin 4008 og Furono ekkolod og ind med to Simrad skærmen 9" og 12". Styringen er skiftet til hydraulisk og autopilot opgraderet til en AP24.
Vi sluttede af med at få syet fuldkaleche, så nu har vi ekstra god plads, når vi ligger i havnen og vejret måske er dårligt - især på de ture hvor vi bor i båden (Klintecup, TMB osv)

Men 2018 er allerede startet bedre ud end 2017. Vi har været på vandet flere gange allerede (skrevet i starten af marts) og selvom fiskeriet har været svingende, har vi haft gode ture og fisk med hjem i fryseren.

I 2018 har vi også valgt at kaste noget af vores energi i Børnens Lystfisker Akademi (BLFA) hvor Mathias skal ud som instruktur på kuttertur fra Helsingør og en uge til Enebærodde og sejle med børn på havsafari og fladfiskeri.
Så hvis I vil hjælpe udsatte børn og børn uden de store muligheder for ferie, så støt op om BLFA - find dem på facebook - man kan både hjælpe med at stille båd til ture og økonimisk ved at donere til at give børn oplevelser.

I 2018 byder kalenderen på

SSK klubmesterskaber
Familieture med SSK
Klintecup
Trolling Master Bornholm
NJSK Havfiskekonkurrence
DM i artsfiskeri i Nyborg
DM i makrel - makrelfestival
Juniortur med SSK
Kinnarps Garmin fiskefestival
DM i fladfisk

Og selvfølgelig alle hyggeturene, ture med Gourmet Bådene og andre bådvenner
Det vigtigste er, at vi hygger os på vandet

Sidevisninger i alt

onsdag den 7. december 2016

Julearrangmentet i SSK i mandags var som altid super hyggeligt.

Og som vanligt skulle årets klubmestre kåres.

Mathias løb med sejren i juniorrækken 



Og jeg løb med en samlet 8. plads. Fedt endelig at slutte i Top 10 


mandag den 21. november 2016

Så er vi klar til vinterreperationerne

Så er Lima tømt for grej og klar til at køre i hi til vinterens reparationer.  I år skal alt el ud og laves rigtig. Ikke flere lappeløsninger. Og nyt ekkolod er også på programmet så vi kan blive klar.til 2017 konkurrencerne

torsdag den 27. oktober 2016

Mathias fik første fisk. En fin rokke på 25-30 kg.
Han fiskede også en del efter agnsfisk og det gav han 6 nye arter udover to arter rokke. Fed dag på vandet

Efter mandagens fisketur blev aflyst pga blæst havde vi en fed dag på vandet i dag. Dette var min største rokke der blev landet. Havde også en der er skudt til 80-100 kg. Den tog livet af armene på mig plus 2 andre inden linen knækkede. Øv bøv

søndag den 9. oktober 2016

Så er dagen overstået  og jeg blev nr. 5 med 6 arter.

Vejret er blevet ret fint til.  Har haft 8 arter i båden hvoraf en ikke var konkurrence fisk og en var for lille

Ny art i Lima og til mig

Så kom der en rød til mig. To arter hver indtil nu

Vi er kommet meget godt i gang.  En ising under mål og en rød i kassen

Klubmesterskab i artsfiskeri. Det gynger og er koldt men det holder os ikke tilbage

Tidlig morgenstund. Afsted til Helsingør til klubmesterskab

søndag den 2. oktober 2016

Dansk Brakvandscup er overstået og Mathias prøver at fange nogle af de gedder der springer lige ude foran havnen

lørdag den 17. september 2016

En tur på Øresund - oprindeligt efter hvar, men med drev på op til 3,2 knob var det svært at fiske ret meget på bunden.
Så vi ledte i stedet lidt efter sild og torsk og senere på dagen lidt flade.
Vejret var fantastisk - det kunne man ikke helt sige om fiskeriet.
Vi endte alt i alt ud i 1 rødspætte, 1 ising, 1 skrubbe, 1 torsk, 1 fjæsing og 9 sild
Et par sild var af pæn størrelse, skrubben også fin, resten okey eller småt

Men god tur alligevel da vejret jo var masser af sol


Store skibe i Øresund

En fin skrubbe på 590 gram

Vi driver for meget til hvar/flade så nu prøver vi lidt buler.og en sild kom da lige forbi

Venter på fisk. Dejligt vejr men vi driver lidt meget

fredag den 16. september 2016

DM i Onsevig

Fantastisk weekend - ihvertfald rent vejrmæssigt.
Det er det bedste vejr, vi nogensinde har haft dernede - men også det dårligste fiskeri.
Allerede da vi ankom torsdag aften hørte vi, at fiskeriet ikke var noget at prale af pt. Det var svært, fiskene er ikke hvor de plejer og pladser som plejer at være gode er groet til med vegetation.
Men fredag var vi ude og prøve - en masse små isinger, så de yngler fint. Men også et par pæne røde blev det til. Men absolut ingenting i forhold til hvad fiskeriet plejer at være.

Lørdag var vejret fantastisk og vi startede med jagten på rødspætter - noget der plejer at være sikkert. Men nej, Mathias fik en enkelt som var lige under målet. Så vi opgav til sidste de røde og gik på jagt efter skrubber og var langt omkring, men til sidst fandt vi skrubber, isinger og en enkelt rød på samme drev.

Søndag var også svær - vi startede ud med at prøve efter rødspætterne og hvar, men vi drev alt alt for meget. Så til sidst satsede vi om og prøvede et nyt spot, som vi havde fået fra en anden båd. Så der lykkes det at få skrubber, rødspætte og isinger - alle forbedringer i forhold til lørdagens resultat men ikke vinderfisk.
Som team endte vi som nr. 62 så ikke vores bedste år.
Det var Mathias' sidste år som junior, så han havde håbet at kunne afslutte med en sejr, nu han blev nr. 2 sidste år. Men når fiskeriet ikke var bedre var det svært og han endte som nr. 7

Mathias med en af de mange små isinger
Der kom lidt større isinger og okey skrubber i kassen


Det kan godt være vi ikke fangede store pæmiefisk, men fine spisefisk kom der med hjem i fryseren hver dag


lørdag den 10. september 2016

Blæst og strøm gør fiskerier svært i dag. Men solen skinner i det mindste

torsdag den 8. september 2016

Så er vi ved at være klar til at sætte kursen mod Onsevig og DM i fladfisk.

onsdag den 7. september 2016

søndag den 4. september 2016

Vasker båd i regnvejr. Det er skide effektivt

Så går turen hjem. Hjemme venter klargøring af båden til Onsevig. Så en vandslange og oprydning kan være tiltrængt efter weekenden

Vi prøver de flade igen inden vi sejler hjem. Vejret er væsentligt bedre i dag

lørdag den 3. september 2016

Hygge i Hundested med levende musik på havnen

Mathias blev dagens juniorvinder skarpt efterfulgt af Marius og Nina på 3. plads

Så fandt vi flade mellem fjæsingerne

Starten er gået og vi er på vej ud. Mathias forstuvede hånden i går så er spændt på hvor ondt det gør at fiske.  For stædig er han jo

fredag den 2. september 2016

Så er vi på vej til Hundested til klubmesterskab med SSK. Dejligt når det er vejr til at sejle derop

lørdag den 27. august 2016

En flok glade unger til juniortur med SSK

Dejligt vejr til juniortur

Mini Lima har debut i Øresund. Desværre med et motorstop så de er kommet på slæb. Men mon ikke den bare er druknet og kommer i gang igen senere

mandag den 22. august 2016

Så er DM i markel 2016 overstået og sikke en weeekend.
Fantastisk fiskeri især om lørdagen, hvor der var utrolig mange makreller. Vi havde over 100 oppe og vende i båden og Mathias fangede 40-50 stykker på fluestangen. De bed simpelthen på alt. Så lørdag var vi noget smadret, da vi kom i havn. Dels af et meget travlt fiskeri men også et ret gyngende vejr og lidt vælten rundt på båden. Kroppen var godt brugt. Søndag var der knap så mange fisk til gengæld var gennemsnitsvægten højere end om lørdagen.

Resultaterne kan vi ikke klage over. Mathias blev juniormester og nr. 5 samlet. Som team blev vi nr. 3 - samme som sidste år. De havde aflyst flue-fiskedelen, da de ikke havde skrevet, at man skulle forhåndstilmelde sig kategorien (skulle man nemlig ikke sidste år) så som plaster på såret var Carsten Faber fra Hvidovre Sport hurtig og lavede en fluekonkurrence for os, som havde sat sig op til at fluefiske. Den vandt Mathias med en flot makrel på 844 gram skarpt efterfulgt at Mike fra Team Uschi som fangede en på 826 gram






Fantastisk flot lørdag morgen da vi lettede fra havnen kl. 5









Min største på turen - kan ikke huske vægten, men et sted mellem 800 og 900 gram

De 3 juniorvindere - SSK slog hårdt til
1. Mathias - Team Lima
2. Marie - Miss Quick
3. Mike - Team Uschi




lørdag den 20. august 2016

Tror det er det vildledte makrelfiskeriet vi har prøvet. Der mangler stadig de helt store men for fanden der er mange på 600-700 gram. Hurtigste bid er 6 sekunder på fluestangen

De bliver større og større

Der er kommet gang i fiskeriet. Det regner lidt ind imellem og det gynger lidt. Vejret var noget bedre i går. Men det er okey